Long time, no see..

Ok, måske det bliver en lidt langt, men som min far altid siger: ”Hvordan spiser man elefanter? I små bidder.” Næsten helt irriterende at citere sin far ;)

Så find kaffe og tæppe frem, og hyg med lidt billeder og læsning i regnen – mens jeg ligger i solen på terrassen (måske lidt strengt, men sandt) :)

Nu er jeg ved at være kommet ind i rutinerne på Cranmere, og er begyndt at lære pigerne rigtig godt at kende og omvendt. Det er virkelig rart.

Når men lige lidt tilbage i tiden. Vi lagde ud med 3 ugers induction i Spectrum Care regi. Det er deres uddannelse – og så går vi andre i skole i 3,5 år.. Men jeg ville ikke bytte. Det er meget basic stuff, og noget af det har været brugbart for mig fx CPI-training, som er crisis prevention intervention = hvordan forskellige situationer kan takles, så de ikke eskalerer. Og i tilfælde af slag eller spark, hvordan jeg forsvarer mig/blokerer dem. Det kræver så bare at man ser slaget – det gjorde jeg ikke..;) Men det var ikke noget der gjorde ondt overhovedet.

Der er tre piger og så er der en 4. i transfer (= indkøring) – det har været og er spændende. Pigerne er meget velfungerende, så det er lidt anderledes end hvad jeg kender fra VIKA. Pigerne skal dog opfordres til at komme gennem dagens opgaver, og har af og til svært ved at holde fokus på det, de er i gang med – det er ikke altid deres ”fejl”. Jeg lærer at give medicin, og det forventes, at jeg kender alle pigernes medicin – navne, hvorfor de får dem og hvad deres bivirkninger er. Så det projekt skal også lige realiseres ;)

Men jeg har lavet en masse aktiviteter sammen med pigerne, og det er spændende hele tiden at skulle udfordre pigerne og motivere dem til at klare deres daglige ting selv. Og også lige så meget mig selv, at jeg ikke kommer til at gøre pigernes arbejde, men at jeg bare holder mig i baggrunden og støtter pigerne det, de har brug for.

Udover mit arbejde med pigerne har jeg deltaget i to kurser i Spectrum Care regi. Et der handlede om autisme – S.P.E.L.L. Structure, Positive (approaches and expectations), Empathy, Low arousal and Links. Se evt. http://www.autism.org.uk/living-with-autism/strategies-and-approaches/spell.aspx . Jeg lærte ikke så meget, men lidt fik jeg med, og det er godt :) Men jeg har jo også arbejdet med det i et års tid, så mine forventninger var heller ikke så høje.

Så har jeg været på et kursus i Makaton, som er tegn-til-tale. http://www.makaton.org/aboutMakaton/default  Jeg ved ikke hvorvidt den udgave af tegn-til-tale, som vi bruger i Danmark rækker videre ud og landets grænser, men ellers bliver Makaton brugt i over 40 lande. Det ville måske være en ide at bruge Makaton i stedet for tegn-til-tale, så mulighederne for brugerne bliver større.

Når men udover Cranmere og Spectrum Care, så sker der også en helt del her. Vi har været på Mount Eden og set lyset, været i spa pools i Orewa, været på tøse tur til Rotorua, været på weekend til Tongariro, men det er vist, bare at starte et sted.

Lyset på Mount Eden

Vores rute - ish

Government Garden

Maori kvarter

Michelle, Jeanne og jeg tog på en tøse tur. Planen var til at starte med, at vi skulle til en tur ud mod øst kysten, men det blev det ikke helt til. I stedet kørte vi til Rotorua, hvor vi fandt et fint hostel med egen hot pool i baghaven. Efter vi havde sat vores ting ind på værelset – hvor der i øvrigt var en franskmand, der ikke helt kunne tage en beslutning, eller også var han ikke så god til engelsk ;) 1 af 2 – gik vi en tur rundt i byen, for at se, hvor vi havnet. Vi var blandt andet i The Government Garden, en tur gennem et Maori kvarter, en tur på havnen og videre op gennem byen, hvor vi fandt en isbutik der solgte danish cone – de var ikke gratis, hvis man var fra Danmark.. Vi startede også på en tur rundt om Lake Rotorua, men det er en ret stor sø, så vi tog bare en bid af turen. 

Lady Knox

Jeanne ved Devils bath

I Rotorua samlede vi en tysker op – Connie – som Jeanne og jeg faldt i snak med den ene aften. Hun virkede rigtig fin, men det skulle vise sig at blive et spændende projekt, og min tålmodighed kom i hvert fald på en prøve ;) Men det er en virkelig god joke os tre imellem nu ;) Men i hvert fald så fulgtes hun med os til Taupo, hvor vi undervejs havde stop ved Lady Knox og Waiotapu Thermal Wonderland, som er en park med en masser termiske søer, varmet  op af jordens indre – det lugter virkelig meget af rådne æg.. 

Golf på en ny og spændende måde ;)

I Taupo, hvor vi satte Connie af, spillede vi lige lidt golf – det er vist ikke set lignende før ;) Næste stop på turen var i Turangi hos Ian. Det var et meget spændende sted. Der var ikke særlig rent, og det var ikke helt færdigt, men det var SÅ hyggeligt, og han var så sød, og ville gøre alverdens ting for os. Vi afsluttede dagen med et smut forbi en spa pool og så solen gå ned. Dagen efter kørte vi mod Gollums vandfald, og ankom heldigvis samtidig med at turistbussen blev fyldt og ikke 10 min tidligere, så det passede helt perfekt :) Og det var et ret flot sted. 

Gollums vandfald

Efter et par billeder og crime rider affairs – vi kom til at kravle over et hegn, så vi kunne se lidt bedre ;) Fortsatte vi i Ringenes Herres tegn ved at kører videre mod Mordor, men kom ikke helt op – det var noget med benzinen, der ikke helt var så meget af den.. Vi satte kursen mod den nærmeste tankstation og herefter videre mod Waitomo Caves, hvor vi havde hostlet helt for os selv. 

Dagen efter tog Jeanne og jeg en lille vandretur, som startede ud ok med lidt vand på stien og endte ud i vand til anklerne – det var ret sjovt og ret flot :) Med kolde fødder og våde sko kørte vi mod Onehunga igen. Alt i alt en meget dejlig tur :)

Weekendturen til Tongariro var sammen med Jeanne og Cis – han er fra Belgien og er i et band ”Down to Adelaide” https://www.facebook.com/DownToAdelaide?fref=ts Ok musik. Men i hvert fald. Til at begynde med, var det kun Jeanne og jeg, men så var det, at det var bedst for Cis at tage med også ;) Vi kørte ned til Ian på hans hostel, så vi var klar til at tage tidligt af sted for at gå Tongariro Alpine Crossing. Men da det var på denne rute vulkanen, som var i udbrud lå, var det ikke muligt at gå hele turen. Alligevel var det en utrolig flot tur.! 

Jeanne og Cis

Turen startede i et dal område, og her gik vi i flot flot solskin og drak vandet fra nogle af de bække, vi passerede på vejen. Næste etape var ”Hells staircase”, og det var det – shit der var mange trapper! Sidste etape inden vi vendte om foregik i sne og tåge til tider tangerende til whiteout – ikke helt min kop te, men så har jeg prøvet det – igen.. 

Break på trapperne

Vi begyndte vores nedstigning efter at have rørt ved den varme jord midt i sneen. Det var ret skørt, men det give meget god mening, når nu vi var oven på en vulkan. Vi kørte videre til ”Mordor”, så nu har jeg været der også ;) Vi var lidt trætte, og Jeanne kunne ikke huske hvad stedet hed, så der opstod en helt dårlig joke – Murder in Mordor. Man skulle nok have været der, men det er stadig sjovt her ;) På toppen af Mordor spise vi hottere og tog et break. Vi kørte tilbage mod vores hostel, og samlede lige en pizza op på vejen, og når ja, så blev vi lige lidt væk på vejen, så vi måtte stoppe og spørge en mand på vejen. Han var maori med maori tatoveringer i ansigtet, han var meget interesseret i at høre, hvor vi kom fra. Vi endte bare med at svare ”Europe”, da han var lidt fuld og vi var trætte. Ellers ville næste spørgsmål sikkert have været, hvordan en hollænder, en belgier og en dansker havde fundet sammen. Men vi fandt hjem og Ian havde tændt for jacuzzien, og en af de andre faste havde taget noget hjemmebrygget øl frem – SÅ lækkert at komme tilbage til :) 

Cis på vej op i tårnet

Break inden turen gik hjem

Dagen efter kørte vi af de flotteste veje tilbage til Onehunga. Man tror det flotte må stoppe på et tidspunkt, men nej flotheden bliver bare ved og ved og ved.! Vi havde nogle stop undervejs. Blandt andet kørte vi en tur i Pureora Forest Park og havde et stop ved CONI (center of north island) og Forest Viewing Tower. Og på vej ud af parken fandt vi et sted med græs og sol, så der havde vi lige et pitstop i en times tid :) Vi fortsatte mod Cis’s place, satte ham af og kørte mod Selwyn, hvor Michelle havde lavet kylling til Jeanne og jeg – tak Michelle for en god afslutning :)

Frokost med gaveregn :)

Der ud over har vi holdt en rigtig god fødselsdag for Michelle, som var en rigtig god dag/aften/nat/morgen :) Michelle og jeg fik lavet negle, og her efter stødte Jeanne til os og vi spiste frokost sammen. Lavede aftensmad sammen og holdt så temafest om efterfølgende – Jeanne og jeg havde en plan, men folk var bare klædt ud, og det var fedt :)

På Cranmere har vi haft Cultural day, hvor planen var, at alle deltagere (=staff + mine piger) skulle have deres nationaldragt på. Jeg blev så også spurgt om min. Jeg vidste dem et billede af dragten, og forklarede at det ikke rigtigt var noget, vi brugte mere. Hvortil en af medarbejderne i mit hus sagde, at sådan en kunne hun da godt lige sy..;) Men det var en fin dag, og det så ud til, at alle hyggede sig :)

Her for et par dage siden ankom en gammel ven til Auckland, fordi han skal arbejde for Dansk Studie Center og have en masse unge mennesker ud på en masse fede oplevelser, så ham har jeg også hængt lidt ud sammen med.

Jeanne er lige taget af sted på rejse sammen med sin kæreste, Mikkel kommer hjem på mandag sammen med sine forældre fra deres tur, og i morgen skal jeg i zoologisk have sammen med Michelle og Cis – jeg er tosset med det her sted :)

Jeg håber alle har overlevet turen, og er kommet helskindet igennem ;) Forhåbentlig går der ikke lige så lang tid til næste update.

Cheers ladies and gentlemen - take care :)

Hva' ka' du New Zealand..?!

 

WAUW..!!! Ret meget.! New Zealand er så smukt, at det er svært at beskrive, og lige så svært at fange på et kamera, men vi har gjort nogle forsøg.


Vi har nu været på to roadtrips - en rundt på nordøen over Auckland og en rundt på Coromandel Peninsula. Hvilket var to utroligt smukke ture. Det der med kort at ridse op, er ikke noget jeg er hammer god til, men jeg prøver lige alligevel..

På Nordøen boede vi først på en nedlagt skole i Dargaville, hvor vi kom til at tale med to lokale - der skal man lige holde tungen lige i munden, kan jeg afslører..;) Og de fortalte løs om stedet, og hordan det havde været før og hvordan der var nu. 

Dagen efter kørte vi til Kai Iwi Lakes - Iwi kan sammenlignes med en stamme. Meget fine meget store søer, hvor vi lige legede lidt med billeder, og nogen var bedre til at lande end andre (læs: jeg lavede fint hop til mås..;) ) Ej, der er så meget at fortælle.. Når men herefter kørte vi videre til Waipoua Kauri Foreset for at se Te Matua Ngahere og Tanemahuta, som er Skovens Far og Skovens Herre - to enormt store træer. Den ene har en diameter på over 16 meter!
På vej mod Kaikohe stoppede vi på Pakia Hill. Det var SÅ flot en udsigt over dalen og vandet, og lige midt i solnedgangen, så det kunne ikke blive bedre :)


Da vi kom til Kaikohe, og så hostlet, besluttede vi hurtigt at køre videre til Paihia. Der var et rigtigt fint sted, så vi besluttede at blive et par dage - også fordi vi var lidt ramt at sygdom.. Så mens Mikkel blev rask, gik Michelle og jeg til Hurura Falls, som er et stort hesteskos formet vandtfald, der larmer usandssynligt meget. Det blev lidt af en strop'tur hjem, for det begyndte lige pludselig at blive mørkt.

Vi kørte mod Kerikeri, og lavede et stop ved et Mission House, men vi kiggede mest på omgivelserne og ikke de huse, der måske var meningen, vi skulle kigge på. Næste stop på vejen var ved nogle grotter, hvor vi blev guidet rundt, så vi kunne se Glowworms - små orme der lyser neon i mørke. Det ligner en hel stjernehimmel, det er så flot! 

I Kawakawa var vi lige et smut på toilettet - ret fine. Det er Hundertwasser, der har designet dem. Videre gik turen mod Whangarei ("wh" udtales som et "f", har jeg lige lært i dag). I Whangarei boede vi hos et ældre agtepar, som egentlig bare skulle have hostel i 3-4 år, men som nu var i gang med deres 15.. Vi boede her i et par dage, både på grund af vejret, men også på grund af lokaliteten :) Efter vi havde lagt taskerne ind på værelset, gik vi en tur ned til et helt eventyr-agtigt vandfald. Det var lidt en spændende tur hjem - var ret mørkt, så jeg skulle lige have en førerhund. Det var bedst så'n ;)

Vi var så heldige, at Peter, som havde hostlet, kendte en mand, der havde et Bird Recovery Center, så vi kunne da lige komme ti at røre en Kiwi, hvis vi havde lyst. Ret sejt, det er der ikke mange der har.!


På vejen hjem mod Onehunga, kørte vi forbi Whangarei Falls - vi har set en del vandfald efterhånden, men de er nu ret flotte :) Her fra gik vi videre mod canapywalk, som er en rute op mellem træernes toppe. Det var lidt vildt at være næsten oppe mellem kronerne.

Det sidste stop vi gjorde inden vi vente næsen helt mod Onehunga, var ved Abbey Caves, som skulle være rigtig flotte og fine af glowworms, men på grund af regnvejret, var det lidt for meget living on the edge at gå ind i dem - stenene var for våde, det blev lidt for spændende.. Da vi ramte Onehunga, stod den på tøjvask, så vi kunne køre videre mod Coromandel Peninsula dagen efter :)


Pacific Coast Highway here we come :) Det er SÅ smuk en rute at køre/sidde ved siden af ;) 
Vi kørte mod Thames, og fandt et fint lille hostel - Gateway Backpackers. Efter taskerne var smidt af, gik vi en tur i byen og ned mod vandet, hvor vi fandt en fin lille jernbane :)

Turen mod Coromandel Town var helt fantastisk smuk, og vi kørte på smalle veje lige ved siden af vandet det meste af tiden - det var så flot. Vi fandt et hostel næsten lige ud til vandet - Anchors Lodge. Der boede ikke andre end det crew, der arbejdede der, så vi var ikke så mange. Der var en skøn skøn overdækket spa, som vi liiige blev nødt til at prøve, også selvom det regnede ;) Så der var vi en times tid :) Det var ret tiltrængt efter en gå tur til et lookout, der lå 20 min fra hostlet. Det var så her, jeg kørte bil første gang med en meget skræmt Mikkel ved siden af.. Det er ret mærkeligt at køre i den forkerte side, skal jeg lige afsløre. Men jeg skal nok lære det :)

Dagen efter kørte vi længere nord på mod Port Jackson, hvor planen var at forsætte mod Fletchers Bay. Der blev vi så ombestemt, da der lå så meget vand, at Nissan ikke kunne klare vandmængderne, og vi måtte vende om, og i stedet køre lidt tilbage, så vi kunne fortsætte langs østkysten syd på.

Videre af Pacific Coast Highway ramte Whitianga, hvor "On the Beach" var det eneste rigtige sted at bo :) Efter en fin tur ind til byen, satte vi os ned til vandet, så det blev mørkt, kiggede på stjerne og drak et par øl - ret hyggeligt :) Dagen efter kørte vi til Cathedral Cove - hvilket meget varmt kan anbefales!! Det var en rigtig flot tur. På vejen tilbage til bilen drejede vi lige ned forbi to andre bays - Stinggray bay og Gemstone bay. 


Hot Water Beach - hvad er der at sige.. :)

På vej mod Waihi havde vi mellemstop i Whangamata, hvor vi mødte vores første talende toilet - "Lock the door" ;)

I Waihi startede vi med en tur på et lille museum, der handlede om hvordan indbyggerne havde udvidet og effektiviseret arbejdet med deres guldmine. Bag efter gik vi over for at kigge på den kæmpe mine, de stadigvæk arbejdede i - Hedeland go home.! Samt det pumpehus de var nødt til at flytte på grund af sammenstyrtningsfaren fra minen - som i 300 meter..



I Karangahake, en meget lille flække med måske 10 huse, boede vi på Golden Owl. Det ligger lige ved siden af et kæmpe nedlagt mineområde, hvor der var lavet en masse vandre ture, som vi selvfølgelig skulle afprøve :) Inden aftensmaden tog vi en kort tur af Window track, og måtte selvfølgelig gå tilbage i mørke og smat, men fred være med det, det var en god tur :) Efter vi havde tjekket ud, kom vi ud på en mountain rute, som bare blev ved med at gå op af.. Men det var en hammer nice tur. Vi skulle gennem en tunnel med vand og pandelampe, over to bække, op af selvfølgelig og gå ned langs en lille å - ingen faldt, eller ikke så meget - helt uden navne..Michelle ;) Ingen skader heldigvis. 


Vi kørte videre mod Hamilton - hele vejen til J's backpackers hos Fiona og Marius (jeg havde lidt håbet på Shrek, men så'n skulle det ikke være ;) ) Vi startede Hamilton-tours med at gå i Hamilton Garden (= virkelig stor park!) og kigge på forskellige haver. Her var kinesisk, japansk, indisk, engelsk, italiensk og maori - de var ret fine, men jeg er sikker på, de er meget flottere om sommeren, så der skal vi nok lige et smut tilbage :) Om aftenen var på en virkelig god pub - endnu en grund til at tage tilbage ;) - hvor de havde de bedste burgere! :) Med dejlig burger og øl i maven gik vi i seng, så vi kunne være klar til en dag bestående af osetur i Hamilton og to museums besøg. Først et på et lille galleri med en masse fine billeder og andet kunst, og bagefter et besøg på Hamilton museum, der havde udstiller om Maori kulturen - ret spændende. En om en meget stor kano, der efter over 100 år er blevet skænket til museet - en seriøs kano.! Men alt på New Zealand er seriøst.!! Desuden var der en udstilling om Hamiltons historie - og man måtte rører ved udstillingen :D Vi brugte et par timer de to museer inden vi vendte næsen mod Pukekohe, hvor planen var frokost, men regnen var gået helt amok, så vi kørte i stedet tilbage til Selwyn Street.


Det har været to rigtig gode ture, hvor vi har fået en røvfuld af oplevelser :) Og tjek lige crewet ud - de er jo hammer nice! :)

Næste stop: Auckland

Så kom vi langt om længe frem, men det var godt nok en lang tur.! Men det var vi forberedt på, så det var ok. Og kun lidt forsinkelse fra Honk Kong, da der var nogle dobbelt bookinger - "Er der en frivillig, der kan vente med at flyve til i morgen. Hotel og mad er på vores regning, og så får vedkommende selvfølgelig £ 400 i kompensation?" Heldigvis var der en der meldte sig frivilligt :) Da vi landede i Auckland, ventede Monica fra Spectrum Care, så hun kunne køre os til Selwyn Street - vores nye hjem :) 


Onsdag forsøgte vi virkelig at holde os vågne; og det virkede hele vejen til kl 18, så måtte vi pænt gå i seng.


Vi bor på Selwyn Street i Onehunga, der ligger 25 min i tog fra Auckland city. Det er et ok stort hus i to etager med fire værelser, to badeværelser, stue, køkken og entre. Plus at der et pænt stort "sundeck" - jeg glæder mig allerede til at bruge det :)


Torsdag gik vi til One Tree Hill. En høj med en masse historier - en del af dem med kærlighed i :) Så mødte vi Julemanden - han ligende virkelig Julemanden, hvidt skæg, som i helt hvidt! Tyk mave og rød jakke og rød næse. Han fortalte også historier både om ham selv, hans kone, som var fra Vejle, og historier fra højen. Blandt andet at mange skrev deres navn med sten i en lille dal, så det skulle vi selvfølgelig også (billeder kommer, når jeg lige har fået kamera og Maccer til at samarbejde). Efter højen vandrede vi gennem Cornwell Park, og videre ud i Onehunga og næsten Auckland by. En virkelig god tur med flotte udsigter undervejs :)

I dag tog vi toget til Auckland City efter et kort smut i Dress Smart - kæmpe outlet center.! Af stig afsted med toget. Vi startede med at gå mod Sky Tower, men drejede af mod Albert Park, da det så virkelig flot ud. Det er en super hyggelig park, der grænser op til New Zealands universitet. Træernes grene lå ind over vejen i hovedhøjde, ret skørt og ret flot. Her efter gik vi igen mod Sky Tower. De har de vildeste fodgængerovergange. Når der bliver rødt for bilerne, er der rødt for alle bilerne, og så må fodgængerne gå lige hvor de vil.! Det der SÅ vildt ud.! Når men vi gik mod Sky Tower, og så mennesker, der sprang ud fra toppen - de var sikret. Bag efter gik vi mod havnen og tullede lidt rundt der inden vi tog toget tilbage til Onehunga.

Det har været nogle gode dage indtil videre :)

Så var vi klar..

Short update..


Så er taskerne pakket, og der kan ikke være mere i - det er nok også bedst sådan ;) Det har været svært at vælge til og fra, men det er vist meget godt nu. Det bliver i hvert fald ikke anerledes, hvis jeg mangler noget, så må jeg jo desværre bare købe noget.. En helt rar tanke :)


I morgen kommer dagen til at stå på en hurtig tur i Sportsmaster, Bog&Ide og banken inden vi kører mod Amager, samler ham Mikkel op og kører videre mod  lufthavnen :) Det bliver en helt vild oplevelse, og jeg glæder mig hammer meget!

4 dage og 18,5 time..:)

SÅ er det ved at være snart, og jeg er blevet enig med mig selv om, at det er bedst at lave en blog i stedet for at bruge face til andet end billeder.

På mandag går det løs - 18.05 letter flyveren og bringer os afsted mod det uudforskede New Zealand, som jeg glæder mig meget til at lære bedre at kende, lige så snart de 30 timer er overstået :) Det bliver en fantastisk oplevelse at være i New Zealand i 7 måneder, hvor der både skal læres en masse på Spectrum Care, en masse om landet og helt sikkert også om mig selv.

Spectrum Care er en organisation, der blandt andet tilbyder mennesker med nedsat funktionsevne et sted at bo og daglige aktiviteter. Det sted, jeg skal være, hedder Cranmere, og er et hus med piger i alderen 17-22. Pigerne har diagnoserne ADHD og autisme, men er ok velfungerende, så det bliver lidt anerledes, end det jeg er vant til fra VIKA.

Jeg skal bo i en forstad, eller i en jeg-vil-gerne-være-en-del-af-Auckland-så-derfor-lægger-jeg-mig-bare-helt-tæt-op-af. Men bydelen hedder i hvert fald Onehunga ;) Det ligger ca 15 mins kørsel fra Auckland city, hvilket er helt fint, når nu vi har købt en bil - vi=Mikkel og jeg. Mikkel=rejsebody fra Frøbel :) I huset er der plads til 4 personer, så jeg skal bo sammen med Mikkel, Michelle fra Jelling og Jeanne fra Holland, som jeg glæder mig til at lære bedre at kende.

Der er 100 forskellige følelser inde i mig, men den der er størst, er heldigvis glæden over at skulle afsted blandet med spændingen :) Det bliver så vildt, og det er helt skørt at tænke på, at det er allerede på mandag, at jeg tager afsted, og først kommer hjem til februar.!

Jeg lover at prøve at holde denne blog opdateret, også med billeder - hvis jeg kan finde ud af det ;)